Vores Hundeshow

Vil I have besøg af en glad (og uperfekt!) Labrador? 🎪

Vi er absolut ikke top-professionelle, og det bliver vores allerførste show for et publikum. Min unge labrador Buster og jeg træner udelukkende for sjov i hverdagen. Buster er en rigtig hund med sin helt egen labrador-hjerne, så det hele foregår på hans præmisser. Vi vil utrolig gerne ud og prøve vores sjove hverdags lege af på en rigtig plæne til jeres byfest, markedsdag eller arrangement!

Hundeshow med masser af livsglæde og labrador-charme på 20-30 minutter.

Her er de hverdags lege, vi håber på at vise jer:

Baghjulskontrol: Han kan bakke 50-70 meter væk fra mig (hvis ikke der er noget mere spændende at kigge på!) og lægge sig i et dæk derude. Han kan også bakke baglæns op på en høj balje eller en sten.

Med ryggen til: Han kan både sitte, stå og dække på afstand, selvom jeg vender ryggen fuldstændig til ham.

Mavekravl: Han kan mavekravle 4-5 meter hen ad græsset på min kommando.

Bremsetesten: Jeg sender ham afsted i en vild spurt efter bolden, fløjter ham af midt i det hele, og så bremser han, suser direkte tilbage mellem mine ben og venter på besked.

Find Holger under keglerne: En fra publikum gemmer "Holger" under en kegle, og Buster bruger næsen til at finde ham.

En tabt 5-øre: En tilskuer gemmer en lille mønt på plænen. Hvis I har sand eller grus i ringen, graver vi den bare ned – det gør det bare sjovere for Buster at snuse den fri!

Hals på kommando & Ringspil: Han kan "tale" på signal, og så kan han stable ringe ned over en flaske.

Et lille eksperiment: Som noget helt nyt vil vi prøve at se, om han kan snuse snuse frem til en "blå mand" blandt publikum.

Den ultimative pølse-test (nyt!): Som den ultimative lakmustest for en labradors selvkontrol, træner vi lige nu på pølse-apport. Jeg kaster en rød pølse ud, og Buster skal hente den og aflevere den pænt til mig – helt intakt og uden at spise den undervejs!

Bjørnegang på bagben (under udvikling!): Vi kaster os altid over nye udfordringer. Lige nu øver vi på den sværeste balancekunst af alle: at Buster rejser sig op og går fremad på bagbenene. Han kan allerede tage de første to skridt, og vi træner videre på at gøre det til et fast nummer i showet!


Praktisk info og lyd

Det kræver ikke andet af jer end et lille græsareal, hvor publikum kan stå udenom. Da mit fokus er 100 % på Buster og vores samspil under showet, taler jeg ikke selv i mikrofonen. Min mand Therkild er med på pladsen, og han vil stå for mikrofonen og fortælle publikum undervejs, hvad det er for nogle sjove hverdags lege, vi viser. Da vi overhovedet ikke har noget professionelt udstyr selv, har vi meget brug for at låne en trådløs mikrofon af jer, som kan sluttes til pladsens anlæg.

Kontakt os for at høre mere eller booke:

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dit næste arrangement:

  • Lisbeth Buchhave (Snejbjerg, 7400 Herning)
  • Tlf: 40 95 54 64
  • E-mail: lbuchhave@mail-online.dk